Konservatisme

Konservatisme er tillid til mennesket. Det enkelte menneske skal have frihed til at forme sit eget liv og respektere, at andre skal have den samme frihed. Vort udgangspunkt er dagens Danmark, som vi holder af, og som vi vil videreudvikle som et stadig mere frit og velstående samfund med større udfoldelsesmuligheder for hver enkelt dansker.

Den moderne konservatisme er åben, kritisk, stiller spørgsmål, tager ikke tingene for givet. Det er fælles holdninger, ideer, mål og begreber, som er grundstammen i konservatismen, og som vi styrer efter i vort politiske arbejde. Vi ønsker ikke at skabe lykken, for den skaber man kun selv. Vi ønsker derimod at begrænse den ulykke, man uforskyldt udsættes for.

Konservatismen tager således sit udgangspunkt i det enkelte menneske og dets behov og ansvar og ikke i fastlåste økonomiske teorier eller forestillinger om det fuldendte eller færdige samfund. Vi konservative tror på bestandig udvikling, på evolution i modsætning til revolution. Vi sætter erfaringen over spekulationen, historien over utopien.

I det moderne samfund, hvor forandringerne sker med stadig større hast, er behovet for, at de politiske mål defineres med grundlag i konservativ livsholdning derfor større end nogensinde. For konservatismen er det afgørende, at udviklingen ikke går hurtigere, end mennesket og dets norm- og værdisæt kan følge med til. For konservatismen er respekten for de menneskelige værdier vigtigere end kortsynede økonomiske overvejelser. Samfundet skal indrettes efter menneskers behov og ønsker, ikke omvendt.

Det er fundamentalt i den konservative holdning, at det enkelte menneske betragtes som ansvarlig for egne handlinger og for egne valg. Det, vi vælger eller fravælger har konsekvenser, som vi selv må påtage os ansvaret for. Uden ansvar bliver menneskets valg og handlinger ligegyldige.

Ansvar er knyttet til personlige begreber som etik og moral. Det betyder, at mennesket skal sætte grænser for sig selv og dermed også undgå, at andre sætter dem. Opfattelsen af, at noget er godt og noget er dårligt, er en central del af konservativ livsopfattelse.

Når handlefrihed følges af ansvar, betyder det, at den enkelte kan udnytte sine valgmuligheder på en meningsfyldt måde. Men begrebet ansvar har også et indhold af pligt. Det ansvar, den enkelte har for sig selv og sine nærmeste, er også en pligt, som mennesket bør påtage sig, også når indsatsen kræver afsavn, personlige ressourcer og besvær.

Det offentlige må derfor aldrig tage ansvaret fra den enkelte. Tværtimod skal menneskets mulighed for at kunne vælge og tage et ansvar for sine handlinger styrkes.

Friheden til at vælge er udviklende for individets ansvarsfølelse, fordi friheden placerer ansvaret dér, hvor det hører hjemme, først og fremmest hos det enkelte menneske. Frihed under ansvar er derfor afgørende for konservativ tankegang, Men friheden kan aldrig være ubegrænset. Grænsen går, hvor frihedsudfoldelsen indskrænker andres frihed.

Når ansvaret bliver det enkelte menneskes, betyder det, at borgerne så vidt muligt selv må varetage opgaverne i samfundet. Vor holdning er, at det offentlige ikke skal løse de opgaver, som lige så godt eller bedre kan løses af det enkelte menneske. Hvor den enkeltes handlinger især har konsekvenser for den pågældende selv, bør der udvises stor tilbageholdenhed med politiske indgreb. Der kan og skal være grænser for politik.

Men naturligvis rummer det moderne samfund udfordringer, der er så store, at ansvaret ikke kan bæres individuelt, og ikke meningsfuldt kan pålægges det enkelte menneske. De store miljømæssige opgaver er indlysende eksempler på et område, som fordrer et kollektivt ansvar med en deraf følgende fælles indsats og regulering. Også fordi enkeltindividets interesser på kort sigt ikke nødvendigvis er identiske med fællesskabets interesser på langt sigt.

Vi tror således på fællesskabet som en naturlig del af den enkeltes frihed og tager dermed afstand fra formynderiets umyndiggørelse af det enkelte menneske.