Formandens ord, November 2011

Af Lars Bloch Jensen

 

Efter valglussingen


Det konservative Folkeparti blev ved valget som bekendt forvandlet til en lille parlamentarisk bagatel, der nu kan holde møde i kirkeudvalgets gamle lokale. En situation, der ligger miledvidt fra hvordan vi opfatter dette stolte parti, med alle dens store koryfæer og lange historie. Heldigvis havde Helle Thorning gemt en behagelig overraskelse til os århusianere, da hun gjorde Nicolai Wammen til noget så sølle som Europaminister. Den tidligere bykonge spist af med en så tynd post er næsten sjovere end Søvndal, der snakker engelsk.

Det frygtelige valgresultat og den nye virkelighed som Folketingets mindste parti har givet grobund for en tiltrængt selvransagelse. Ved det nyligt afholdte landsråd omtalte taler på taler, at nu skal vi finde tilbage til de gode konservative værdier. Den sang er hørt før og bedømt på talernes indhold blev værdierne ikke fundet denne dag, men gravearbejdet synes i hvert fald at være sat i gang.

Det er især de unge konservative, der forsøger at rejse debatten. Rasmus Jarlov, Mette Abildgaard, Rune Kristensen med flere vil med konferencen k-konsensus senere på året prøve at finde tre mærkesager som alle skal kunne kende Konservative på. Jarlov har spillet ud med: Fædreland, frihed og socialt ansvar. Det lyder jo lovende. Også et par af dette blads tidligere redaktører har været i avisspalterne med analyser og forslag til partiets fremtid. Alt i alt forslag man må håbe der vil blive lyttet til, når der snart skal udvikles et nyt partiprogram.

Der er også al mulig grund til at holde humøret og kampgejsten høj. Flere vigtige valg lurer i horisonten. Ikke mindst kommunalvalget i 2013, hvor vi skal fortsætte den store fremgang fra seneste valg, der står som en af senere års få gode valgminder. Nicolai Wammen har efterladt sig en kæmpe regning til de stakkels borgere i Århus, så der er hårdt brug for et systemskifte, der kan tage fat på den nødvendige oprydning.

Derudover har også den nye regering bebuddet en afstemning om afskaffelse af EU-forbeholdene. Her kan KU forhåbentligt være med til at understøtte den voksende skepsis over for projektet i Bryssel og sikre et massivt nej, så ingen regeringer tør foreslå et farvel til forbeholdene igen.

Udsigten til det usikre liv under en rød regering er også ved at gå op for befolkningen. Meningsmålingerne har vist en hastig flugt væk fra regeringspartierne og de snedige, men ukendte økonomiske planer, der skulle sikre finansiering til alverdens gaver, viser sig at være et forventeligt blændværk. Listen med brudte valgløfter og pinlige udmeldinger bliver derfor hurtigt lang. Om samarbejdet, der allerede knager i fugerne, holder fire år nok tvivlsomt.

I Århus KU er vi ved at komme ovenpå efter valget. De 3,8% af stemmerne i Østjylland som vores mange timers slid kastede af sig skulle lige fordøjes. Nu begynder kampen i stedet for at opretholde vores høje medlemstal, så vi kan være klar til at imødegå de kommende udfordringer.