 | Hvor tit har vi ikke hørt overskriften udtalt? Ofte bliver det heldigvis fuldt op med et bemærkning om, at det desværre ikke fungerer i den virkelige verden. Ikke desto mindre opfatter mange det som en bredt anerkendt sandhed, at kommunisme er en smuk tanke. |
Kommunismen er en smuk tanke2009-06-22 - Af Rasmus Ladekjær Hvor tit har vi ikke hørt overskriften udtalt? Ofte bliver det heldigvis fuldt op med et bemærkning om, at det desværre ikke fungerer i den virkelige verden. Ikke desto mindre opfatter mange det som en bredt anerkendt sandhed, at kommunisme er en smuk tanke. Om udsagnet er der mindst to ting at bemærke. For det første er tanken slet ikke vidunderlig. Hertil er der flere begrundelser end jeg her vil fremføre.
Med kravet om lighed følger ikke blot det, at ingen skal have mindre end én selv. Man kræver samtidig at ingen må have mere end man selv har. Hermed bliver tanken totalitær. Igen er fri til at leve sit liv anderledes end det dikteres. Alle tvinges til at tage del i fællesskabet. Dette sker tilsyneladende uden at nogen spørger sig selv, hvordan et fællesskab kan være smukt hvis medlemsskabet dertil er påtvunget. Resultatet må være, at i stedet for at dele hvad man har med andre, så deler man hvad andre har. Hvor det første kan være udgået fra en pæn medmenneskelig tanke, så er det sidste grådig griskhed.
Herfra kan der kun opfordres til at kommunisterne deler hvad der er deres, og lader os andre om det der er vores. Heri ligger en fundamental forskel mellem det frie og det totalitære samfund. Vi forhindrer ikke de røde i at organisere sig, og leve sammen som de ønsker det. Hvis derimod de sejrer, vil vi ikke have mulighed for at leve som vi ønsker det. Hvor vi tror på fællesskab i familien og i samfundene, så tror kommunisterne på tvang. Det er vor byrde at fortælle denne sandhed, i en tid hvor den gængse tolkning er den, at de, ikke vi, er de socialt ansvarlige.
Kommunisme er ikke blot grådig griskhed. Det er værre endnu. Kommunisme er også et opgør med historien. Tilhængere ønsker at fjerne det bestående og slippe traditionernes bånd til historien. Det er en klar underkendelse af den samfundsorden, der er vokset frem som en blomst af generationernes slid og slæb. Det er en tilsidesættelse af gennem lange tider hævdvundne stats- og kirkeinstitutioner. Alt dette vil de smide på historiens mødding, og i stedet forsøge at gennemtvinge den tåbelige sociale fiktion at alle skal være lige.
Det bringer mig til det andet jeg her vil bemærke om overskriftens udsagn. Netop det, at det er en tanke er helt centralt. Såkaldte store tænkere har tænkt, for derefter at beslutte hvordan ikke bare deres eget, men hvordan hele verdens fremtid rettelig bør se ud. Disse mænd har funderet fuldstændigt uden at skele til befolkningernes forskellighed, familiens varme og individets særpræg. Der må oplagt lægge en absolut foragt for individ og familie til grund. Den såkaldte smukke tanke er altså, uden omtanke for menneskets, og uden varsomhed at indføre et tænkt og grisk verdenssamfund!
Så længe der tales om kommunisme som en smuk tanke, så længe forstår de ikke galskaben i denne historieløshed. Igennem tiderne har generationerne før os indført og luget ud i traditioner, institutioner og samfund. Historie er læren om disse generationer. Dermed er historien et vigtigt redskab for os, når vi skal beslutte hvilke traditioner etc. vi skal luge ud i, og eventuelt hvilke vi skal indføre. |
| |
|
